Projektet

Her kan du læse om projektes baggrund, vision, mål & succeskriterier samt indhold.

Baggrund

Unge i dag har større sandsynlighed for at tage en uddannelse end deres forældre, men alligevel er der både geografiske og sociale miljøer, hvor det er svært at bryde mønstret og påbegynde/færdiggøre en ungdomsuddannelse, for slet ikke at tale om en videregående uddannelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på at understøtte mønsterbrydere og at lære af de uddannelsesinstitutioner, der har succes med dette.

Man ser traditionelt primært på unge med læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder, idet disse unge er særligt udfordrede, hvis de kommer fra uddannelsesfremmede hjem, som ikke har så stor mulighed for at understøtte de unge i deres uddannelse. Dels har forældrene ikke selv en videregående uddannelse og kan i praksis ikke hjælpe med lektierne. Dels vil den unge kunne møde en holdning og italesættelse af, at praktisk lønarbejde er vigtigere end uddannelse.

Dette projekt har afsæt i dyskalkulien. Dyskalkuli (eller talblindhed) er så småt ved at blive accepteret som en medfødt svaghed. Årsagerne kan være mange, men der kan være tale om medfødte neurologiske fejl. Uanset bagvedliggende årsager, så kræver en indsats over for dyskalkulikere en langvarig specialpædagogisk indsats, såfremt der skal gøres mærkbare forbedringer for de berørte elever. Talmæssigt udgør disse nogle få procent af en årgang, og i gymnasiet ses de næsten ikke. Vi har derfor måttet konstatere, at arbejdet med dyskalkulikere næppe kan rummes af eksisterende gymnasielærere, men kræver indsats fra specielt uddannede pædagoger.

Det Hjørring-ledede udviklingsprojekt, ”Unge med matematikvanskeligheder”, som afsluttes i efteråret 2015, har tydeligt vist, at der er et behov for en bredere indsats over for matematiksvage elever, som ikke lider af dyskalkuli. De udgør en langt større målgruppe og et langt mere omfattende problemområde end dyskalkulikerne, og vi har grund til at formode, at andelen af disse fra uddannelsesfremmede hjem, er langt højere end fra hjem, hvor en eller begge forældre har taget en videregående uddannelse. Det er meget vigtigt at få afklaret denne hypotese – fordi hvis den er sand, så har vi et redskab og fremfor alt en ”adresse” til at forebygge, at unge får matematikvanskeligheder. Forebyggelse er langt bedre og nemmere at håndtere for alle i forhold til helbredelse. Herved kan vi understøtte, at disse unge bliver UMM (Unge Matematiksvage Mønsterbrydere).

Projektet er en succes, når vi har fået klarhed over en eventuel korrelation mellem matematikvanskeligheder og graden af videregående uddannelse hos forældrene.

Når vi tester eleverne i starten af gymnasietiden, ser vi, at matematiksvage elever udgør op mod 15% af en årgang (4-5 elever i hver klasse). De kan komme fra folkeskolen med acceptable karakterer, men alligevel lykkes det dem ikke at forstå gymnasiematematikken – selv ikke på C-niveau. Dette udfordrer matematiklærerens pædagogiske evner, og fordrer udpræget differentieret undervisning – hvilket igen er ressourcekrævende.

Årsagerne til at disse elever har store vanskeligheder med matematik er uklare, og i alle tilfælde mangfoldige.

Årsagen er nok ikke alene, at de kommer fra uddannelsesfremmede hjem, hvor forældrene har begrænset mulighed for at hjælpe (sociale implikationer). Hos den enkelte elev ses ikke sjældent tillige kombinationer af kognitiv insufficiens, genetik, psykologiske komplikationer, samt muligvis også mere neurologisk betingede årsager. Under disse overskrifter kan der givetvis identificeres mange underkategorier.

Projektet er en succes, når vi har klarlagt disse kategorier og opdelt eleverne heri.

Hvis vi skal lykkes med at hjælpe denne relativt store mængde af elever, kræver den en afdækning af årsagerne til deres vanskeligheder, og herefter en individuel handlingsplan, som understøttes af en række værktøjer (herunder test). Logikken er ganske klar; hvis ikke vi kender årsagen, kan vi ikke foreslå den rette hjælp.

Testværktøjerne har vi udviklet, og parallelt er der udviklet andre testværktøjer indenfor matematik (ex: Systime). Vi er derfor rimeligt i stand til at afdække problemstillingen.

Vi har til gengæld en helt utilstrækkelig dokumentation for årsagerne, og specifikt i hvilken udstrækning manglende social mobilitet spiller ind, altså om unge fra uddannelsesfremmede hjem er særligt stærkt repræsenteret i denne gruppe. Vi kan ikke sætte ind med interventioner uden at have forstået denne sammenhæng.

Hjørring Gymnasium har allerede en fremtrædende rolle på nationalt plan, og har gennem flere års konstant projektarbejde med disse elever, også opbygget stor rutine og anerkendelse for både test og interventioner. Det vil være naturligt at bygge videre på denne platform i et fremtidigt projekt for at sikre, at denne viden og position fastholdes og udbygges i Region Nordjylland. Dette er årsagen til, at Hjørring Gymnasium tager initiativ til dette regionale samarbejdsprojekt med 5-6 uddannelsesinstitutioner inden for et meget bredt felt.

Desuden er det vigtigt at pointere, at samarbejdet nedadtil til folkeskole og 10. klasses-centre er afgørende for at dette skal lykkes. Ligeledes skal PPR enhederne inkluderes, fordi de bl.a. beskæftiger sig med social immobilitet og unges problemer og tillige har en stor repræsentation af cases med unge fra uddannelsesfremmede hjem.

Den internationale dimension er væsentlig, fordi erfaringsindhentning på dette relativt ikke-udforskede område, er vigtig for at projektet kan nå sine mål. Derfor har vi specifikt valgt 2 netværksdeltagere fra London, hvor netop socialt udfordrede, manglende mobilitet – men også mønsterbrydere – er hverdagsbegivenheder.

Vision

Vi arbejder med den vision, at unge mennesker med indlæringsvanskeligheder i matematik i fremtiden hurtigt opdages i løbet af folkeskolen, at der sættes tidligt ind med hjælp, vejledning og værktøjer og at kommunikationen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse (samt mellem skole og hjem) foregår smidigt og præcist således, at de kan hjælpes, hvor de er og på det niveau, de befinder sig.

Vores vision er, at pædagoger og undervisere i hele forløbet er velinformerede om de symptomer, der findes på indlæringsvanskeligheder i matematik, at disse tages alvorligt af lærerne. Endvidere også at lærerne kender til de årsags- sammenhænge, der gør, at interventionerne har den fornødne effekt i forhold til at hjælpe den unge med matematik-vanskeligheder.

Projektet er en succes, når vi har vist vejen til, at denne vision kan opfyldes.

Mål & succeskriterier

A: Vi ønsker at afdække sammenhænge mellem manglende social mobilitet og unge med matematikvanskeligheder. Helt konkret skal vi have svar på disse spørgsmål:

  1. Er andelen af unge med matematikvanskeligheder højere blandt uddannelsesfremmede hjem end i hjem, hvor en eller begge forældre har en videregående uddannelse?
  2. Hvor stor er denne forskel?
  3. Hvornår optræder vanskelighederne første gang (Folkeskolen)?
  4. Hvilke interventioner har de unge oplevet?
  5. Hvordan gør vi dem til succesfulde mønsterbrydere? (UMM’s)
  6. Og sammenfattende; hvilke kategorier af årsager kan vi opstille til, at unge har matematikvanskeligheder?

B: Vi ønsker at samle Best Practice fra Danmark og vore nabolande i en afprøvning og præsentation af konkrete virkemidler, indsatser og interventioner, som kan anvendes i grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Helt konkret skal vi have svar på disse spørgsmål:

  1. Hvilke interventionserfaringer har man i Norge, Sverige og England med at hjælpe unge med matematik- vanskeligheder?
  2. Har man udført kategoriseringer af årsagerne i disse lande?
  3. Har man koblet værktøjer og interventionsmetoder til årsagerne?
  4. Hvilke af disse interventioner vil kunne overføres til vore elever i grundskole og ungdomsuddannelser?
  5. Hvilke interventioner vil vi afprøve på vore elever?
  6. Hvilken effekt har disse interventioner, når vi måler over et 2-3 årigt forløb?

C: Vi ønsker at forbedre kommunikationen mellem grundskole og ungdomsuddannelser.
Helt konkret vil vi søge svar på disse spørgsmål:

  1. Hvordan opsamles information i grundskolen i dag i forhold til matematiksvage elever?
  2. Hvordan registreres i folkeskolen en mulig sammenhæng til sociale forhold (evt. uddannelsesfremmede hjem)?
  3. Hvilke foranstaltninger involverer også PPR i forhold til at fremme social mobilitet?
  4. Hvordan videregives denne viden til ungdomsuddannelserne i dag?
  5. Hvordan kan denne information styrkes og målrettes for at fremme UMM?
  6. Hvordan forankrer vi dette bredere ud til forældrene og andre institutioner?

D: Vi ønsker gennem kommunikation og træning at udbrede kendskabet til disse virkemidler, til samarbejdspartnere i folkeskolen, de øvrige ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelserne.
Helt konkret vil vi søge svar på disse spørgsmål:

  1. Hvordan etablerer vi et ”rejsehold”, der kan besøge andre skoler og ungdomsuddannelser?
  2. Hvordan dokumenterer vi den viden vi får i projektet, og gør denne anvendelig for andre?
  3. Hvilke digitale platforme skal vi udfolde i dette projekt for at understøtte vores mål?
  4. Hvordan inddrager vi andre læringsmiljøer fx Nordjysk Læse- og Matematikcenter?
  5. Hvordan får vi indsatsen for unge med matematikvanskeligheder sat på dagsordenen hos lærerseminarier og pædagogiske træningscentre?
  6. Hvordan sikres videndeling mellem lærere og pædagoger?

Indhold

Fase 1 – Identifikation af de matematik svage elever

Vigtige spørgsmål:

  1. Hvordan definerer vi matematik svag – findes der allerede kategorier?

  2. Hvilken test vil hurtigt og sikkert pege på disse elever?

  3. Vil denne test kunne anvendes på alle alderstrin og skole typer?

  4. Vil testen kunne tilgås via nettet?

  5. Er testen forståelig og brugbar i alle relevante deltagerlande?

  6. Hvilke omkostninger er forbundet med at bruge testen?

  7. Særlige krav til elevens computer, smartphone etc.?

 

Fase 2 – Årsager til matematik vanskeligheder

Vigtige spørgsmål:

  1. Kan årsager til matematik vanskeligheder kategoriseres?

  2. I bekræftende fald – i hvilke hovedgrupper af kategorier?

  3. Hvilke af disse årsager kan og vil vi belyse nærmere i vort projekt?

  4. Kan årsager til matematik vanskeligheder spores tidligt i bardommen og skolen?

  5. Hvilke metoder anvendes til dette?

  6. Opleves systematiske barrierer i skolesystemet fx niveau skifte, skole skift etc.?

  7. Er der sociale sammenhænge mellem matematik vanskeligheder og uddannelses fremmede hjem?

 

Fase 3 – Interventioner

Vigtige spørgsmål:

  1. Hvad er Best Practise i Danmark og vore nabolande på screening, kategorisering og interventioner?

  2. Er der udført effektmålinger?

  3. Hvilke interventioner tror vi på kan have en effekt på vore elever?

  4. Konkret afprøvning i en 2-årig periode, måling af ”før” og ”efter” resultater.

 

Fase 4 – Kommunikation

Vigtige spørgsmål:

  1. Hvordan opsamles information i grundskolen i dag i forhold til matematik svage elever?

  2. Hvordan videregives denne viden til ungdomsuddannelserne i dag?

  3. Hvordan formidles dette internt på fx gymnasierne?

  4. Hvordan kan vi forbedre kommunikationen mellem skole, forældre, gymnasium?

 

Fase 5 – Videndeling

Vigtige spørgsmål:

  1. Hvordan etablerer vi et ”rejsehold”, der kan besøge andre skoler og ungdomsuddannelser?

  2. Hvordan dokumenterer vi den viden vi får i projektet, og gør denne anvendelig for andre?

  3. Hvilke digitale platforme skal vi udfolde i dette projekt for at understøtte vores mål?

  4. Hvordan inddrager vi andre læringsmiljøer fx Nordjysk Læse- og Matematikcenter?

  5. Hvordan får vi indsatsen for unge med matematikvanskeligheder sat på dagsordenen hos lærerseminarier og pædagogiske træningscentre?